Vi arbejder for en bæredygtig forbindelse
I AlsFynForbindelsen anerkender vi fuldt ud, at et stort infrastrukturprojekt kan have negative konsekvenser for klima og miljø. Ikke mindst når forbindelsen går gennem eller nær fredede områder, Natura 2000-områder eller andre særligt beskyttede områder.
Det er vores klokkeklare holdning, at de negative konsekvenser skal begrænses mest muligt. Og at vi faktisk nogle gange bør lave tiltag, der kan forbedre forholdene for den omgivende natur – også selvom det koster ekstra. Vi kan ikke love, at der ikke vil være negative konsekvenser, eller at der i alle tilfælde vil være råd og vilje til at betale det, det koster at kompensere. Men vi har det som et klart fokusområde at reducere de negative konsekvenser. Det er det, vi lover og handler efter.
Og så er det i øvrigt en mærkesag, at vi kun forholder os til fakta og objektive undersøgelser. Det betyder, at hvis det samlet set viser sig ikke at være hensigtsmæssigt at bygge en fast forbindelse mellem Als og Fyn, så er det ikke et projekt vi i AlsFynForbindelsen kommer til at bakke op om.
Foreløbig arbejder vi dog ud fra tesen om, at det forhåbentlig vil være muligt at finde den rette balance mellem ønsket om vækst og udvikling i vores område og ønsket om at passe på natur og klima.
Vi har allerede gjort en del – og vi kommer til at gøre mere
I forhold til den igangværende forundersøgelse har vi presset på for at få miljø- og klimahensyn indarbejdet i kommissoriet. Vi har i det hele taget presset på for at sætte grønne hensyn på den politiske dagsorden. For eksempel har vi
Insisteret på, at mulighederne for kollektiv transport skal analyseres som del af forundersøgelsen.
Foreslået, at man overdækker noget af vejen på land (såkaldt cut-and-cover), så der skabes mere sammenhængende natur, ikke mindst i det sårbare Svanninge Bakker.
Sikret, at en motorvejsløsning er taget af bordet, og at man i videst mulige omfang undersøger, hvordan man kan opgradere det eksisterende vejnet, så der ikke kommer ’nye ar’ i landskabet.
Fået lavet en analyse, der indikerer, at man (hvis det bliver en bro) kan bygge verdens længste cykelbro, og at det kan være både samfundsøkonomisk rentabelt og gavne turismen lokalt.
Fremlagt undersøgelser, der peger på, at man for ret små penge kan anlægge noget af vejen i afgravning og dermed kan reducere støjen markant og samtidig visuelt skjule trafik og anlæg.
Peget på, at man – igen for forholdsvis beskedne beløb – kan rejse ny skov, der kompenserer for de negative klimaeffekter af trafik og anlægsbyggeri.
Været medstiftere af ’Alliance for bæredygtig infrastruktur’, der blandt andet har stillet krav om, at klimaaftryk indgår som kriterie ved etablering af infrastruktur. Opfyldelsen af blot dette ene krav kunne have hentet cirka tre ud af de 70 procent, som Danmark har forpligtet sig til.
Vi har ikke lagt konkrete planer for, hvilke initiativer vi tager fremover. Men vi ser på, hvad der giver mening – fx hvis vi kan byde ind med ad hoc analyser i løbet af forundersøgelsen.
Hvad er et Natura 2000-område?
Natura 2000-områderne er udpeget med henblik på at beskytte en række truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper. I Danmark er der udpeget 252 af slagsen.
Hvad er specielt i området omkring AlsFynForbindelsen?
I området er der fokus på sandbanker, rev, marsvin, edderfugle og Hvinand. Især marsvin trives i området.
Støj og forstyrrelse i forbindelse med anlæg og drift kan påvirke målsætningen i Natura 2000-planen for 2016-2021 om at sikre gode leve- og ynglesteder for marsvin, edderfugle og hvinænder.
De natur-, miljø-, og landskabsmæssige konsekvenser vil dog skulle undersøges nærmere, herunder Natura 2000-områder langs korridoren, i en eventuel næste undersøgelsesfase.
Må man bygge et infrastrukturprojekt gennem et Natura 2000-område?
EU-domstolen har fastlagt, at det kun er tilladt at anlægge ny infrastruktur gennem Natura 2000-områder, hvis projektet varetager “bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser”.
Der kan gennemføres en række tiltag for at reducere miljøpåvirkningen af en givent Natura 2000-område:
- Afværgeforanstaltninger, som forhindrer skade på beskyttede naturtyper og arter.
- Kompensationsforanstaltninger, der kompenserer eller erstatter en skade på naturtyper og arter.
Konkrete udfordringer og løsninger
Vejdirektoratets miljøscreening fra 2019 (Miljøscreening PDF) er den grundigste afdækning af miljøkonsekvenserne ved en fast forbindelse, der hidtil er lavet. Der er dog fortsat mange udeståender. Nogle vil blive besvaret i den igangværende forundersøgelse. Andre vil først blive afklaret i en evt. miljøkonsekvensvurdering.
De væsentligste konklusioner i screeningsrapporten er blandt andet:
Hele farvandet i Lillebælt mellem Als og Fyn er Natura 2000-område.
Om Natura 2000-områder
På land vil man skulle krydse Natura 2000-områderne Odense Å, Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Det skal undersøges nærmere, hvordan disse områder vil blive påvirkede af projektet, og hvilke afværge-, og kompensationsforanstaltninger, som er mulige.
Der skal laves minimum tre nye faunapassager til kronvildt og hjorte på Fyn og Als.
Sikring af faunapassager
for at sikre vildtets vandring. Desuden skal der laves en række andre landskabsbroer og underføringer fx for padder.
Der er en del fredninger især i området mellem Faaborg og Arreskov Sø.
Fredning af område
Formentlig vil fredningerne ikke blive berørt af vejanlægget.
Store naturområder vil blive særligt påvirket af støj både i anlægs- og driftsfaserne.
Støjreducerende tiltag
Støjen vil som udgangspunkt gøre uoprettelig skade på de nuværende natur og dyreforhold – afhængig af omfang og udformning af støjreducerende tiltag og afværgeforanstaltninger. Konkret foreslår screeningsrapporten, at man opsætter godt 7 km. støjskærme
Forurening og klima
Med hensyn til forurening og klima gør projektet i det store hele hverken til eller fra i driftsfasen. Det skyldes, at selvom der kommer mere trafik, så kører bilerne færre kilometer. Man sparer nemlig en kæmpe omvej ved ikke at skulle via Lillebæltsbroen ved Middelfart.
Den store udfordring er anlægsarbejderne. Alene produktion af byggematerialer står for 10 procent (CONCITO artikel) af de globale udledninger af drivhusgasser.
Men udviklingen går i retning af mindre klimabelastning – hvis man er villig til at betale merprisen. Fx kan man allerede i dag producere cement med op til 30 procent mindre klimabelastning, og Innovationsfonden har søsat et forskningsprojekt, der skal lede til en reduktion i klimabelastningen på 50 procent fra cementproduktionen.
Biodiversitet
Endelig kan øget biodiversitet godt gå hånd i hånd med infrastrukturprojekter, hvis man tænker det ind fra start og afsætter ressourcer til det. Det viser blandt andet erfaringerne fra Sprogø (sundogbaelt nyhed), hvor naturen i dag har det bedre, end før man anlagde Storebæltsbroen.
CVR: 4372 4541
