En ny analyse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als skal vise, hvad det kræver at bygge bæredygtigt.

Af Claus Jensen, formand for AlsFynForbindelsen og for Dansk Metal, og Jørgen M. Clausen, næstformand for AlsFynForbindelsen og tidligere bestyrelsesformand for Danfoss

I de senere år har klima og natur fået stadig større betydning. Også når man skal vurdere anlægsprojekter. I praksis er man dog ikke kommet ret langt. Det vil vi gerne råde bod på.

Derfor har AlsFynForbindelsen taget en beslutning for fremtiden ved at sætte et mål om, at en forbindelse mellem Fyn og Als skal være født 100 procent bæredygtig. Det er vores klare opfattelse, at veje, broer og tunneller er nødvendige for at skabe udvikling og sikre fremtidens velstand. Det må blot ikke ske på bekostning af natur og klima.

Projektet skal – set over livscyklus fra byggeri og drift til nedtagning – være bæredygtigt. Bæredygtigt i forhold til klima, biodiversitet, ressourceforbrug, arealpåvirkning, støj og rekreative værdier.

Vi har hyret KRAKA Advisory til at analysere, om vores vision har gang på jord.

En fast forbindelse mellem Fyn og Als som et modelprojekt i bæredygtighed
Analysen er kun lige sat i gang. Vi forventer at have de endelige resultater i slutningen af 2024. Vi inddrager den absolutte top af faglig ekspertise fra universitetsverdenen og tænketanke. På den måde sikrer vi, at metode og konklusioner er fagligt uangribelige.
Udover universitetsforskere og tænketanke, har vi løbende dialog med en række interessenter og organisationer. På den måde kan vi trykteste vores idéer og resultater, og samtidig sikre en endnu højere kvalitet i analysen. Vi tror på, at kun ved at lytte til andre kan vi blive klogere.

Det siger næsten sig selv, at konklusionerne ikke er givet på forhånd. Vi ved med andre ord ikke, om vores ambition om 100 procent bæredygtighed kan lade sig gøre. Men vi har et ønske om at få det undersøgt. Og – når vi skal sige det selv – har vi en realistisk forventning om, at vi kan komme tæt på målet.

Analysen inddrager lige dele ny teknologi ambitiøs nytænkning
I forhold til klima og CO2 kan man allerede i dag bygge infrastruktur med et markant mindre aftryk end ’gængs teknologi’. Med et projekt, der ligger mindst 10-15 år ude i fremtiden, er vi et helt andet sted. Vi ser på, hvilke teknologier der kan forventes at være realistiske til den tid.

Danmark har forpligtet sig på EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030. Målet er 30 procent beskyttet natur i EU, heraf mindst en tredjedel strengt beskyttet. Desuden skal biodiversiteten styrkes markant. Det skal Danmark også bidrage til.
Kan vi allerede på forkant skabe ny natur? Så man ikke skal vente mange år på, at ar i naturen heles. Kan vi være en tand mere ambitiøse, end man normalt er med hensyn naturgenopretning, udlægning af rev på havbunden, faunapassager mv? Som minimum vil vi analysere, hvordan projektet kan designes på en måde, så det netto ikke lægger beslag på naturarealer.
Ofte er det tabet af herligheds- og rekreative værdier, der giver mest anledning til bekymring eller modstand imod infrastrukturprojekter, der jo i udgangspunktet betyder støj, barrierer i landskabet og skændede omgivelser.
Formentlig vil projektet på visse delstrækninger have nogle af lige præcis de omtalte negative effekter. Men med et klogt design tror vi, at man på andre strækninger kan opnå det modsatte, fx mindre støj, eller at trafikken bliver ledt uden om bysamfund, der tidligere havde gennemkørende trafik. Vores ambition er at se, om vi ud fra denne nettobetragtning kan undgå et tab af herligheds- og rekreative værdier.

Et gigaprojekt med en lang tidshorisont
Projektet har en lang tidshorisont. En fast forbindelse kan tidligst stå klar i slutningen af 2030erne. Først skal der afrapporteres på den igangværende statslige forundersøgelse. Og herefter skal man beslutte, om der skal laves en miljøkonsekvensvurdering.
Potentielt er der tale om et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Kyst-til-kyst vil være en tunnel eller bro på mellem 11 og 15 km afhængig af design. Til sammenligning består Storebæltsforbindelsen af en Vestbro på 6,6 km samt en Østbro og -tunnel på henholdsvis 6,8 km og 8 km.

På Als og Fyn skal op mod 50 km vej udvides, og der skal bygges et mindre stykke ny vej på Horne Land vest for Faaborg. Det er politisk besluttet, at der ikke bliver tale om motorvej, og at der (udover på Horne Land) ikke bygges i nyt tracé. Vi forventer, at størstedelen af strækningen på land bliver en 2+1 vej (hvor man skiftevis har en og to kørebaner), hvor man må køre 90 km/ t. Over og under vandet kan det blive en helt almindelig landevej (1+1) eller en motortrafikvej (2+2).

Det analysearbejde, vi netop er gået i gang med, er forbundet med lige dele pionerfølelse og faglig stolthed over at tage hul på en svær, men åbenlys rigtig og nødvendig opgave. Vi håber og tror, at vores tilgang om ganske få år vil sætte standarden for, hvordan man analyserer og bygger fremtidens infrastruktur.