Vi arbejder for en bæredygtig forbindelse
I AlsFynForbindelsen anerkender vi, at et stort infrastrukturprojekt kan have negative konsekvenser for klima og miljø. Ikke mindst når forbindelsen går igennem eller tæt forbi fredede områder, Natura 2000-områder eller andre beskyttede områder.
Vores klokkeklare holdning er, at de negative konsekvenser skal begrænses mest muligt, og at vi bør gøre tiltag, der forbedrer naturen – også selvom de koster ekstra. Vi kan ikke love, at der ikke vil være negative konsekvenser, eller at der i alle tilfælde er råd og vilje til at betale, hvad det koster at kompensere. Men vi har som fokus at reducere de negative konsekvenser. Det lover vi og handler efter.
En mærkesag er, at vi kun forholder os til fakta og objektive undersøgelser. Hvis det samlet set viser sig ikke at være hensigtsmæssigt at bygge en fast forbindelse mellem Als og Fyn, vil vi i AlsFynForbindelsen ikke bakke op om det.
Foreløbig arbejder vi ud fra tesen om, at det forhåbentlig er muligt at finde balancen mellem ønsket om vækst og udvikling i vores region og ønsket om at passe på natur og klima.
Vi har allerede gjort en del – og kommer til at gøre mere
I den igangværende forundersøgelse har vi lagt vægt på for at få miljø- og klimahensyn arbejdet ind i kommissoriet. Vi har i det hele taget arbejdet for at sætte grønne hensyn på den politiske dagsorden. For eksempel har vi
Insisteret på, at mulighederne for kollektiv transport skal analyseres som del af forundersøgelsen.
Foreslået, at noget af vejen på land overdækkes (cut-and-cover) for at skabe mere sammenhængende natur, især i de sårbare Svanninge Bakker.
Sikret, at motorvejsløsningen er taget af bordet, og at man i videst mulige omfang undersøger, hvordan det eksisterende vejnet kan opgraderes, så landskabet ikke får nye ’ar’.
Fået lavet en analyse, der indikerer, at man (hvis det bliver en bro) kan bygge verdens længste cykelbro, som kan være samfundsøkonomisk rentabel og gavne turismen lokalt.
Fremlagt undersøgelser, der peger på, at man for ret små penge kan anlægge noget af vejen i afgravning og dermed reducere støj markant og samtidig visuelt skjule trafik og anlæg.
Peget på, at man – også for forholdsvis beskedne beløb – kan rejse ny skov, der kompenserer for negative klimaeffekter af trafik og anlægsbyggeri.
Været medstiftere af ’Alliance for bæredygtig infrastruktur’, der blandt andet har stillet krav om, at klimaaftryk indgår som kriterium ved etablering af infrastruktur. Opfyldelsen af det ene krav kunne have hentet cirka tre ud af de 70 procent CO2-reduktion, Danmark har forpligtet sig til.
Vi har ikke konkrete planer for, hvilke initiativer vi tager fremover. Vi ser på, hvad der giver mening – fx hvis vi kan byde ind med ad hoc-analyser i løbet af forundersøgelsen.
Hvad er et Natura 2000-område?
Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper. I Danmark er 252 områder udpeget.
Hvad er særligt i området omkring AlsFynForbindelsen?
I området er der fokus på sandbanker, rev, marsvin, edderfugle og hvinand. Især marsvin trives i området.
Støj og forstyrrelser ved anlæg og drift kan påvirke målsætningen i Natura 2000-planen for 2016-2021 om at sikre gode leve- og ynglesteder for marsvin, edderfugle og hvinænder.
De natur-, miljø- og landskabskonsekvenser vil skulle undersøges nærmere, herunder Natura 2000-områder langs korridoren, i en eventuel næste undersøgelsesfase.
Må man bygge et infrastrukturprojekt gennem et Natura 2000-område?
EU-domstolen har fastlagt, at det kun er tilladt at anlægge ny infrastruktur gennem Natura 2000-områder, hvis projektet varetager “bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser”.
Der kan gennemføres tiltag for at reducere miljøpåvirkning af et Natura 2000-område:
Afværgeforanstaltninger, som forhindrer skade på beskyttede naturtyper og arter.
Kompensationsforanstaltninger, der kompenserer eller erstatter skader på naturtyper og arter.
Konkrete udfordringer og løsninger
Vejdirektoratets miljøscreening fra 2019 (Miljøscreening PDF) er den grundigste afdækning af miljøkonsekvenserne ved en fast forbindelse, der hidtil er lavet. Der er dog fortsat mange udeståender. Nogle vil blive besvaret i den igangværende forundersøgelse. Andre vil først blive afklaret i en evt. miljøkonsekvensvurdering.
De væsentligste konklusioner i screeningsrapporten er blandt andet:
Hele farvandet i Lillebælt mellem Als og Fyn er Natura 2000-område.
Om Natura 2000-områder
På land vil man skulle krydse Natura 2000-områderne Odense Å, Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Det skal undersøges nærmere, hvordan disse områder vil blive påvirkede af projektet, og hvilke afværge-, og kompensationsforanstaltninger, som er mulige.
Der skal laves minimum tre nye faunapassager til kronvildt og hjorte på Fyn og Als.
Sikring af faunapassager
For at sikre vildtets vandring. Desuden skal der laves en række andre landskabsbroer og underføringer fx for padder.
Der er en del fredninger især i området mellem Faaborg og Arreskov Sø.
Fredning af område
Formentlig vil fredningerne ikke blive berørt af vejanlægget.
Store naturområder vil blive særligt påvirket af støj både i anlægs- og driftsfaserne.
Støjreducerende tiltag
Støjen vil som udgangspunkt gøre uoprettelig skade på de nuværende natur og dyreforhold – afhængig af omfang og udformning af støjreducerende tiltag og afværgeforanstaltninger. Konkret foreslår screeningsrapporten, at man opsætter godt 7 km. støjskærme
Forurening og klima
Med hensyn til forurening og klima gør projektet i det store hele hverken til eller fra i driftsfasen. Det skyldes, at selvom der kommer mere trafik, så kører bilerne færre kilometer. Man sparer nemlig en kæmpe omvej ved ikke at skulle via Lillebæltsbroen ved Middelfart.
Den store udfordring er anlægsarbejderne. Alene produktion af byggematerialer står for 10 procent (CONCITO artikel) af de globale udledninger af drivhusgasser.
Men udviklingen går i retning af mindre klimabelastning – hvis man er villig til at betale merprisen. Fx kan man allerede i dag producere cement med op til 30 procent mindre klimabelastning, og Innovationsfonden har søsat et forskningsprojekt, der skal lede til en reduktion i klimabelastningen på 50 procent fra cementproduktionen.
Biodiversitet
Endelig kan øget biodiversitet godt gå hånd i hånd med infrastrukturprojekter, hvis man tænker det ind fra start og afsætter ressourcer til det. Det viser blandt andet erfaringerne fra Sprogø (sundogbaelt nyhed), hvor naturen i dag har det bedre, end før man anlagde Storebæltsbroen.
CVR: 4372 4541
