Forhandlingerne om en national infrastrukturplan – som et væsentligt delelement af en Grøn Mobilitetsplan – forventes snart. En ny alliance af klimapartnerskaber, virksomheder og organisationer opfordrer regeringen og Folketingets partier til at indføre krav til CO2-reduktioner i anlægs- og infrastrukturprojekter.
Den nye alliance har et ønske om at gøre byggeriet af ny infrastruktur mere bæredygtigt. Banen er allerede kridtet op med regeringens strategi for grønne indkøb, en ny regnemodel i Finansministeriet for beregning af klimapåvirkning af store offentlige projekter og entydige anbefalinger fra regeringens klimapartnerskaber om CO2-reduktioner i offentlige anlægs- og infrastrukturprojekter.
På den baggrund bør der indføres krav til CO2-reduktioner i alle offentlige anlægs- og infrastrukturprojekter. Potentialet er af klimapartnerskaberne estimeret til mere end 600.000 tons CO2 årligt, hvilket samlet set kan blive til knap 5 mio. tons frem mod 2030, hvis der indføres incitamenter til CO2-reduktioner fra 2023. Anlægsbranchen kan bidrage med mere end 3% til realiseringen af målet om en 70% reduktion i 2030.
Anbefalinger fra Alliance for bæredygtig infrastruktur
Konkret foreslår parterne bag Alliance for bæredygtig infrastruktur, at der i den kommende infrastruktur- og grønne mobilitetsplan kommer en politisk beslutning om krav til CO2-reduktioner i anlægs- og infrastrukturprojekter – helt som for byggeriet i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri og gerne fra 2023 med særligt fokus på anlægsfasen.
Derudover bør infrastrukturaftalen omfatte etableringen af en taskforce, som primo 2022 skal komme med anbefalinger til implementering fra 2023 herunder om krav, incitamentsstrukturer mv. om CO2-reduktioner i udbud.
Endvidere bør der etableres et klimaforum, hvor infrastrukturselskaberne og øvrige relevante aktører kan dele viden og erfaringer med henblik på implementering i praksis.
Baggrund for alliancen
Der har længe været fokus på bæredygtighed i byggeri, men infrastruktur er i den forbindelse overset. Partnerne bag alliancen ønsker at benytte den aktuelle anledning – med forhandlinger til en stor infrastrukturplan – til at ændre på det vilkår, så bæredygtighed og CO2-reduktioner bliver obligatorisk i offentlige anlægs- og infrastrukturprojekter.
Alliancen omfatter følgende partnere: Klimapartnerskabet for finanssektoren og energiintensiv industri, Concito – Danmarks grønne tænketank, DI (DI Dansk Beton, DI Dansk Infrastruktur og DI Transport), Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, AlsFynBroen, 3F og FLSmidth.
Partnerne bag alliancen udtaler om lanceringen af initiativet
”Det er afgørende for realiseringen af 70 % målet i 2030, at både byggesektoren og materialeindustrien bidrager. Det kan ske med en stimuleret efterspørgsel, hvor det offentlige går forrest med CO2-reduktioner i anlægs- og infrastrukturprojekter,” siger Michael Lundgaard Thomsen, formand for klimapartnerskabet for energiintensiv industri og direktør for Aalborg Portland.
”Den offentlige sektor skal benytte sin store indkøbsmuskel til at sætte turbo på den grønne omstilling. Særlig ved de store anlægsprojekter kan krav om bæredygtige materialer og byggeprocesser gøre en stor forskel og stimulere udviklingen af klimavenlige løsninger i dansk erhvervsliv, som efterfølgende vil kunne eksporteres til resten af verden og dermed både skabe vækst og arbejdspladser,” udtaler Torben Möger Pedersen, formand for klimapartnerskabet for den finansielle sektor og adm. direktør i Pension Danmark.
”Vi er i AlsFynBroen meget optagede af, at en fast forbindelse mellem Fyn og Als bliver så bæredygtig som mulig – det gælder i forhold til natur, miljø og selvfølgelig også klima. Derfor er det helt naturligt for os at være med i denne alliance og skubbe på for, at den nye infrastruktur, vi har brug for i Danmark, også bidrager til at nå klimamålene,” siger Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss og formand for AlsFynBroen.
”Vi har brug for, at de offentlige kunder stiller krav om CO2-reduktioner i infrastruktur- og anlægsprojekter, hvis vi skal nå 70%-målet i 2030. Det kræver tre ting: for det første krav om mere og bedre data om materialernes belastning, for det andet, krav om ensartet beregningsgrundlag og for det tredje, krav om reduktioner i offentlige udbud. Går vi foran i Danmark med den type krav, så reducerer vi klimaaftrykket fra infrastrukturprojekter i Danmark, vi får gode referenceprojekter, og vi styrker de private virksomheders evne til at levere grønne løsninger. Løsninger, som danske virksomheder kan eksportere til udlandet,” siger Henrik Garver, direktør for FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
”For anlægssektoren er det et vigtigt værktøj i opgaven med at reducere klimaaftrykket, at der bliver sat ambitiøse mål for CO2 reduktionen og fastsat grænseværdier for klimpåvirkninger. Det bør ske ved, at der hurtigt indføres livscyklusvurderinger, CO2-regnskaber og CO2-mærkning af de enkelte byggematerialers klimaaftryk. Det bør også ske ved større fokus på fossilfri anlægsprojekter, som er en mulighed der allerede i dag er tilgængelig,” siger Claus von Elling, 3F, Gruppeformand, Byggegruppen.
”Cementproduktion alene står for omkring 7% af verdens CO2 udledning. Vi har et stort udviklingsarbejde i gang omkring at skabe CO2 reduktioner indenfor cementproduktion. Vores ambition er at stille teknologi til rådighed senest i 2030, så produktionen kan foregå uden emission. Vi har allerede meget af teknologien klar og arbejder på resten sammen med vores mange samarbejdspartnere. Men det er klart, at det er ikke nok at tilvejebringe den bæredygtige teknologi, den skal også tages i anvendelse. Her kommer den politiske regulering og incitament-skabelse ind i billedet, så der kommer en pull effekt og efterspørgslen efter mere bæredygtige materialer i infrastrukturen styrkes. Den proces stiller vi os gerne til rådighed for,” siger Carsten Riisberg Lund, Cement President i FLSmidth.
Seneste kommentarer